Bestyrelsen har igennem flere år efterlyst initiativer på lokalt niveau med relevans for kønsforskningen og i regi af Foreningen, hvis formål bl.a. er at synliggøre køns betydning i videnskab, kultur og samfund og at fremme formidlingen og anvendelse af kønsforskningen i samfundet. På foreningens budget har vi ligeledes afsat midler til sådanne lokale arrangementer. Bestyrelsen vil derfor gerne opfordre medlemmerne til at benytte denne mulighed for at søge om økonomisk tilskud til arrangementer med relevans for kønsforskning. Hvis du og/eller dine kollegaer har en god idé til et spændende arrangement, der kan opfylde et eller flere af foreningens formål, men har brug for et (beskedent) beløb for at virkeliggøre det, så send en mail til bestyrelsen: foreningen@koensforskning.dk